"Imran, hvorfor holder du egentlig foredrag?"
Ganske enkelt fordi jeg elsker faglig formidling, hvor man interagerer med mange mennesker på en gang og har eksklusiv adgang til menneskers opmærksomhed i længere tid.
Baseret på min kombinerede speciallægeviden og IT-iværksættererfaringer har jeg afholdt over 1000 foredrag og keynotes om digitaliseringens konsekvenser for mennesker i løbet af de sidste par år.
Mine budskaber dækker bredt og tilpasses altid de enkelte målgrupper, som bl.a. tæller:
Familier
Institutioner
Biblioteker
Gymnasier, skoler & efterskoler
Små og store virksomheder
Offentlige institutioner
Kommuner
Regioner
Ministerier
– og mange flere…
Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig HER
UDVALGTE KUNDER GENNEM ÅRENE…
og mange flere…
Foredrag om det digitaliserede menneske
-
Her gennemgår jeg den nødvendige baggrundsviden om de biologiske, psykologiske, sociale og digitale konsekvenser af den moderne tilværelse i tech-firmaernes skygge.
Foredraget baserer sig på bogen Skærmsund og kan bookes sammen med Marie Brixtofte.
-
er gennemgår jeg de forudsætninger, der er vigtige at kende til, hvis man vil forstå hvordan digitaliseringen har konkret påvirker mennesker samt hvad, der skal til, for at vi kan genvinde en større del af kontrollen over vores liv.
Foredraget henvender sig til højskoler, gymnasier, medborgerhuse, biblioteker o.l.
-
De seneste bevidsthedsteorier peger på, at mennesker er langt mindre bevidste om deres handlinger i hverdagen, end vi tror. Hvad betyder det for vores hverdag? Dette foredrag forklarer dig om hvordan bevidstheden virker og hvorfor viden betyder så forsvindende lidt i styringen af vores adfærd. Du lærer desuden om den vigtigste menneskelige egenskab, du bør kende til, for at lære at navigere bedre i dit eget liv.
Foredraget henvender sig til højskoler, gymnasier, medborgerhuse, biblioteker o.l.
-
I dette foredrag behandler jeg en af de største bekymringer for forældre i nutidens digitale liv. Er skærme farlige for børns hjerner? Hvordan undgår vi en samfundsudvikling som i Sydkorea, hvor det anslås, at 14% af teenagere er afhængige af spil og digitale medier? Hvad er de vigtigste egenskaber, børn bør lære i hjemmet, hvis de skal kunne lære at styre deres hjernes trang til dopamin? Og hvordan gør man det bedst?
Foredraget henvender sig til medborgerhuse, biblioteker o.l.
-
Her gennemgår jeg de 6 trin, som er vigtige for at kunne genetablere et familieliv, der tager hensyn til alle medlemmernes væsentligste behov. FLOW-modellen er min egenudviklede model for, hvordan man griber det moderne digitaliserede liv an på en måde, der sikrer, at man får prioriteret det, der betyder noget og samtidig lærer at forpligte sig mere til det.
Foredraget henvender sig til medborgerhuse, biblioteker o.l.
Foredrag om den digitaliserede institution
-
Vi har aldrig været mere oplyste eller have adgang til mere viden, end vi har idag. Dette skaber desværre ofte stor usikkerhed i forbindelse med børneopdragelsen, fordi det er meget nemt at komme til at gøre noget forkert.
Men hvad siger videnskaben om børns opdragelse og brugen af digitale medier ? Det gennemgås i store træk i dette foredrag.
Foredraget egner sig både til mødregrupper, sundhedsplejersker eller andre med interesse for emnet.
-
Flere og flere skoler og uddannelsesinstitutioner begynder at skabe rammer for hvordan man bør anvende skærme i institutionen og hvilke regler, der bør implementeres. I dette foredrag gennemgås fordele og ulemper ved skærmbrugen, så der kan skabes et mere nuanceret beslutningsgrundlag.
Foredraget egner sig både til rene lærergrupper, åbne forældreaftener eller som debatoplæg med deltagelse af både lærere, forældre og elever fra udskolingen.
-
Nogle af de seneste undersøgelser peger på, at hver anden gymnasiepige har svært ved at koncentrere sig i skoletiden, mens andre undersøgelser peger på, at 60% af alle unge mellem 16-24 år ikke får nok søvn.
Men hvordan ser det egentlig ud på jeres gymnasium eller uddannelsesinstitution? I dette foredrag afdækkes elevernes digitale vaner på jeres institution inden foredraget og kan derfor skabe øget bevidsthed hos de unge om deres egne vaner og give jer et godt afsæt for diskussioner om digital sundhed og dannelse.
-
Her gennemgår jeg nogle af de principper, som er vigtige for at kunne få skabt et fælles fodslag mellem forældre og lærere ift. børnenes indlæring. Hvad er rimeligt og vigtigst at fokusere på, når opgaven er, at sikre eleverne de optimale læringsbetingelser i skoletiden? Hvordan sikrer man en sund digital tilgang?
Foredrag om den digitaliserede virksomhed
-
Her gennemgås de faktorer, der spiller ind på mennesker evne til at præstere op til deres bedste. Denne viden er essentiel for dig som leder, da du herved bedre kan understøtte det menneske, du skal lede. Du får værktøjerne til at kunne italesætte de ting, der betyder noget for menneskers produktivitet uden at kompromittere deres privatliv.
Foredraget egner sig især til ledere og VL-grupper.
-
I en tid, hvor alle virksomheder skal forholde sig til den teknologiske disruption, overses den største fare. Nemlig, at medarbejderne i virksomheden tabes af syne og derfor ender med at blive disruptet i stedet. I dette foredrag gennemgås de principper for sund digitalisering, hvor det menneskelige perspektiv er bevaret midt i det teknologiske kaos.
Foredraget egner sig til medarbejdere, ledere og gå-hjem-møder.
-
Her beskriver jeg på baggrund af tusindvis af helbredssamtaler med danske top- og mellemledere de principper, man bør have fokus på, hvis man ønsker at bevare sundheden i krop og sind. Min egenudviklede FLOW-model gennemgås sammen med værktøjer, der kan sikre, at man kan gøre sundhed til et dagligt grundvilkår.
Foredraget egner sig til medarbejdere, ledere og gå-hjem-møder.
-
Sundhedsindsatsen i mange virksomheder er for upræcis i forhold til at understøtte medarbejderne muligheder for at passe bedre på dem selv. I dette foredrag gennemgår Imran Rashid de principper og konkrete sundhedspolitikker, som enhver virksomhed nemt kan have fokus på, hvis den vil hjælpe medarbejderne til at hjælpe sig selv bedre.
Foredraget egner sig til HR-chefer samt alle, der er interesserede i et sundere arbejdsmiljø, der virker sundhedsfremmende.
Foredrag om det digitaliserede samfund
-
I dette foredrag punkterer jeg myten om, at viden er vejen til succes. Gennem en række konkrete eksempler demonstrerer jeg hvorfor, vi som samfund er nødt til at redefinere os fra at være et videnssamfund til i stedet at fokusere på vedholdenhed, hvis vi skal overleve digitaliseringens skyggesider. I foredraget forklarer jeg også, hvor og hvordan denne transformation bør finde sted.
-
Vi ser i stigende grad teknologi finde vej ind i sundhedsvæsnet også. Men hvordan sikrer vi os at vi ikke blot ender med at implementere teknologiske løsninger, men rent faktisk sikrer, at vi får forbedrede sundhedstilbud?Gennem konkrete eksempler på innovation og IT-understøttede redskaber, sættes der i dette foredrag ord på fremtidens patienter og det sundhedsvæsen, der vil kunne hjælpe dem bedst.
-
Er begrebet den digitale junkie blot en myte? Eller hvad er de konkrete risici som samfundet er nødt til at forholde sig til, hvis vi står overfor en generation af digitale afhængige individer, der ikke længere selv er herre over deres liv? Hvordan undgår vi som samfund, at en hel generation ender med at blive ramt af de digitale følgesygdomme, der nemt kan blive en risikofaktor, der slår flere mennesker ihjel end rygning, alkohol og overvægt tilsammen. Det er et af de store spørgsmål, som fremtidens samfund kommer til at tage stilling til og som jeg i dette foredrag giver mit bud på…
-
Din smartphone er designet til at hacke din hjerne så du bruger så meget tid på den som muligt. I dette foredrag forklarer jeg, hvilke psykologiske faktorer, der er i spil, forklarer fænomener som nudging og ikke mindst, hvorfor menneskehjernen er sårbar overfor disse metoder. Du lærer dog også konkrete værktøjer til, hvordan du bedre kan lære at beskytte dig.
Konsulentarbejde / Workshops mv.
Min kombinerede lægefaglige, teknologikyndige og innovationsmæssige baggrund gør, at jeg relativt nemt kan varetage følgende konsulentopgaver specielt indenfor innovation & digitalisering i sundhedsvæsenet. Bl.a. er jeg strategisk sundhedspartner for landets største pensionsselskab PFA.
Jeg har desuden stor erfaring fra såvel startup-miljøet som corporate innovation. Kontakt mig derfor, hvis du skal bruge hjælp indenfor flg. områder:
Markedsanalyser
Strategisk sparring
Brainstorm
Pretotyping
Go-to-market strategier
Interessentanalyser
Salgsstrategier
Afholdelse af workshops
– og meget mere.