);
Det spørgsmål stiller jeg også mig selv indimellem… Her kan du læse lidt mere om de erfaringer, jeg har fået på min vej hidtil og derved få et bedre indblik i min faglige baggrund.
Som uddannet speciallæge i almen medicin har jeg fået en af verdens længste uddannelser og arbejdet rundt omkring i det danske sundhedsvæsen siden 2005 på mange forskellige afdelinger i det offentlige såvel som det private.
Jeg debuterede i 2017 med bogen SLUK, der omhandlede mine tanker om hvordan teknologi påvirker mennesker.
Siden er bogen blevet fulgt op af en international udgivelse ved navn Offline på det anerkendte fagbogsforlag Wiley. Offline udkommer desuden på dansk på forlaget People’s Press i april 2019.
Gennem de sidste 20 år har jeg været vant til at undervise, holde foredrag og i det hele taget agere professionelt på både nationale såvel som internationale scener. Derudover har jeg deltaget i utallige workshops, paneldebatter, ekspertråd, advisory boards, konferencier, været TV-læge og meget mere.
Jeg er desuden fast tilknyttet BT som klummeskribent og herudover flittig bidragsyder til en lang række magasiner om emner relateret til sundhed, digitalisering, smartphones, stress mm.
Grundet en tidlig interesse i teknologi og startup-miljøet blev jeg IT-iværksætter omkring 2011 og har siden da stiftet en lang række startups og arbejdet på mange forskellige platforme og apps primært indenfor sundhedsvæsenet.
Med en undtagelse: Sammen med min hustru har jeg optrådt i Løvens Hule med vores fælles iværksætterprojekt Kreakassen.dk, der skal hjælpe børnefamilier med lettere adgang til kreativt samvær.
Mine iværksættererfaringer førte til en stilling som Innovationschef på Aleris-Hamlet i 2015, hvor jeg bl.a. havde ansvaret for at udvikle privathospitalets digitale strategi.
Jeg rådgiver løbende startups indenfor sundhedsvæsenet pro bono og har desuden optrådt i Løvens Hule med min hustru med vores fælles iværksætterprojekt Kreakassen.dk
Jeg har gennem årene udviklet særdeles gode kompetencer indenfor salg, markedsføring og udvikling af særligt digitale produkter.
Dette indbefatter et kendskab til adfærdsdesign, som jeg både bruger i min beskrivelse af problemet med digital forurening samt i udviklingen af løsninger til sundere digitale vaner.
En af mine største forcer er, at kunne kommunikere klart og værdibaseret, så modtageren forstår både intentionen, indholdet og konsekvenserne af et givent budskab.
Gennem udbygning af et stort netværk i mange forskellige af mine faglige cirkler har jeg desuden udviklet en god fornemmelse for, hvad der skal til for at skabe resultater politisk såvel som kommercielt.
Dette er mit nyeste startup, hvor jeg sammen med min tekniske co-founder Paw Dethlefsen har skabt en platform, der har fokus på sunde digitale vaner. Det første store samarbejde med PFA er indgået og vaneændringsplatformen vil blive udbredt til en lang række virksomheder, organisation og foreninger i løbet af 2019.
Dette center er min platform, som jeg bruger til at skabe løsninger, der kan sikre en sundere digitalisering. Det sker gennem konsulentarbejde, foredrag, workshops samt som ugentlig klummeskribent på BT.
SLUK er min første bog. I den har jeg brugt min kombinerede lægefaglige og teknologiske indsigt til at beskrive nogle af de mulige konsekvenser, som der kan opstå som følge af den enorme, meget ukritiske digitalisering, som vi har gennemlevet de sidste 10 år. Læs mere om den HER
I 3 år var jeg ansat som innovationschef på Aleris-Hamlet Privathospitaler, hvor jeg bl.a. var ansvarlig for konceptualisering, kvalitetssikring og udvikling af den digitale forretningsstrategi og herunder udviklingen af mere end 11 forskellige digitale produkter. Bl.a. har jeg stået for udviklingen af Danmarks første digitale lægetjeneste Aleris-Hamlet Videodoktor. Mit arbejde bidrog i høj grad til at lægge grundstenen for Aleris-koncernens strategiske satsning på det digitale forretningsområde.
Sundkultur.dk er min tidligere foredragsvirksomhed, hvorfra jeg gennem 12 år har undervist i kulturforståelse indenfor sundhedsvæsenet. Websitet indeholder en del materiale, der anvendes på en række uddannelsesinstitutioner over hele landet.
I det, der formentlig blev Danmarks korteste karriere som praktiserende læge nåede jeg at sidde knap 20 måneder som i Kastrup Lægeklinik, inden jeg fik mulighed for at sætte et endnu større præg på sundhedsvæsenet som Innovationschef på Aleris-Hamlet. Jeg er dog virkelig glad for den tid og nåede da også at sætte et stort præg på Praktiserende Lægers Organisation ifm. OK 2013.
Parallelt med min lægegerning har jeg siden 2011 været involveret i en lang række startups, overvejende med digitale produkter og koncepter indenfor sundhedsvæsenet. De fleste af disse er blevet lukket ned igen, men erfaringerne derfra har dannet grundlag for min nuværende teknologiske og iværksættermæssige indsigt.
Privat er jeg gift med Naomi, har to børn, Sarah & Isak og bor på Frederiksberg.
Hvis du ønsker at booke mig til et foredrag, kan du sende en forespørgsel på ir@sunddigital.dk, så vil jeg vende tilbage snarest muligt med et tilbud.
Beskriv gerne forventet antal deltagere, dato og tidspunkt samt ønsker til indhold. Læs evt. mere om mine foredrag her.
Glæder mig til at høre fra dig.
mvh
Imran